Er musiksmag medfødt?
25. maj 2015 kl. 11:19 3 kommentarer
Spørg VidenskabenCLASSIC: Er der neurologiske ligheder mellem folk, der kan lide særlige typer musik? Og ville man have samme musiksmag, hvis man var født et helt andet sted i verden?
Emner: Hjernen, Musik, Pop, Spørgekasse
SendPDFPrint
Af: Cecilie Cronwald
Din hjerne tilpasser sig efter den musik, du hører meget. Derfor er det ofte den velkendte musik, der gør dig glad - uanset om det er Mozart og Metallica. (Foto: Colourbox)
Nogle synes klassisk musik er dramatisk og fascinerende. Andre synes det er søvndyssende kedeligt.
Nogle synes death metal er smukt. Andre synes, det er uudholdelig støj.
Der er ingen tvivl om, at der er stor forskel på, hvad vi kan lide, når det gælder musik. Men hvor kommer forskellene fra? Handler det i virkeligheden om, hvordan vores hjerne er indrettet?
Det vil vores læser Anders Hollen Nielsen gerne vide. Han spørger, om der mon er neurologiske ligheder mellem ham og andre, der også kan lide minimalistisk musik? Og om vi har en slags medfødt musiksmag?
For at svare på det, har vi fået hjælp af hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust, som både er lektor ved Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet og professor ved Det Jyske Musikkonservatorium
Personlighed og karaktertræk
Peter Vuust forklarer, at der ikke findes noget endegyldigt svar på, om vores hjerne er forprogrammeret til at foretrække en særlig slags musik.
Der findes ikke nogle hjerneskanningsforsøg, som kan placere musiksmag et særligt sted i hjernen, eller som ud fra din hjerneaktivitet kan forudsige, om du er til opera eller støjrock.
»Men det, man kan sige, er, at der synes at være en vis sammenhæng mellem personlighed og musiksmag,« siger Peter Vuust.
Han har selv været med til at lave et forsøg, som viste, at der er forskel på de mennesker, der vælger at spille rytmisk musik på konservatoriet, og dem, som spiller klassisk musik. En forskel, som muligvis udspringer af forskelle i hjernens dopaminsystem.
Rytmisk eller klassisk temperament?
Peter Vuust og kollegernes undersøgelse viste, at de rytmiske musikere havde en langt mere sensationssøgende personlighed end deres klassiske studiekammerater.
»De rytmiske musikere søger i højere grad oplevelser, som er nye og komplekse, og som giver et kick, hvorimod de klassisk konservatoriestudere er mere tiltrukket af noget, hvor man skal sidde og øve sig længe,« siger Peter Vuust.
Tidligere undersøgelser har peget på, at sensationssøgning er et karaktertræk, der ofte er forbundet med et lavt niveau af dopamin i hjernen. Sensationssøgerne prøver derfor typisk at stimulere deres dopaminsystem mere end andre, blandt andet ved at søge nye og spændende kick.
Fakta
Spørg Videnskaben Classic
Hver uge genpublicerer Videnskab.dk en af de bedste Spørg Videnskaben-artikler fra arkivet. Denne artikel er en genpublicering. Artiklen blev første gang bragt 3. januar 2011.
Og det ser altså ud til, at dopaminniveauet også kan have en betydning for, om man foretrækker rytmisk eller klassisk musik.
Jo mere du lytter...
Men selvom personlighed og medfødte hjerneforhold kan spille en rolle, så påpeger Peter Vuust, at vores musikalske præferencer i meget høj grad er afhængige af, hvilken musik, vi bliver præsenteret og eksponeret for.
»Vores smag afhænger meget af, om vi kommer fra Danmark eller fra Yemen. Vi kan bedst lide det, vi er vokset op med, og forsøg viser, at jo flere gange vi hører et stykke musik, jo bedre kan vi lide det,« siger han.
Og det er der en fornuftig forklaring på. Vores hjerne vil gerne motivere os til at forudse udviklinger og genkende mønstre, så derfor får vi en belønning, når vi laver korrekte forudsigelse. Det gælder også musik: I grove træk kan man sige, at jo bedre vi er til at forudsige mønstre i musikken, jo mere bliver vi belønnet af vores hjerne.
Det betyder, at når vi lytter meget til en særlig slags musik, så kan vores hjerne forudsige mønstret, og så udløses der en lille smule af belønningsstoffet dopamin, og vi bliver glade og tilfredse.
Biologi spiller en birolle
Der er altså mange ting, der er med til at forme vores musiksmag. Opvækst og eksponering, kulturel baggrund, og vores sociale identitet og relationer har så stærk en effekt, at man næppe kan sige, at vi har en medfødt musiksmag, ifølge Peter Vuust.
»Det ville være for stærkt at sige. Hvis man for eksempel tænker på arabisk musik - når jeg hører det, så forstår jeg ingenting. Det er man nødt til at have lært kulturelt. Men vi har nok noget medfødt, der kan lede en i en særlig retning,« siger han.
Præcis hvor meget - og hvad - der er medfødt, er der endnu ikke nogen, der ved. Men det er et område, som mange forskere interesserer sig for i øjeblikket.
Endnu er det ikke til at afgøre, om Anders' hjerne er særligt udformet til at blive stimuleret af minimalistisk musik. Men det er sandsynligt, at jo mere han hører en særlig slags musik, jo mere vil den gøre ham glad.
Vi takker for spørgsmålet og håber, han også bliver glad for den T-shirt, vi sender.
Du kan finde flere svar i Spørg Videnskaben eller selv sende et spørgsmål til sv@videnskab.dk.
Er musiksmag medfødt?25. maj 2015 kl. 11:19 3 kommentarerSpørg VidenskabenCLASSIC: Er der neurologiske ligheder mellem folk, der kan lide særlige typer musik? Og ville man have samme musiksmag, hvis man var født et helt andet sted i verden?Emner: Hjernen, Musik, Pop, SpørgekasseSendPDFPrintAf: Cecilie CronwaldDin hjerne tilpasser sig efter den musik, du hører meget. Derfor er det ofte den velkendte musik, der gør dig glad - uanset om det er Mozart og Metallica. (Foto: Colourbox)Nogle synes klassisk musik er dramatisk og fascinerende. Andre synes det er søvndyssende kedeligt.Nogle synes death metal er smukt. Andre synes, det er uudholdelig støj.Der er ingen tvivl om, at der er stor forskel på, hvad vi kan lide, når det gælder musik. Men hvor kommer forskellene fra? Handler det i virkeligheden om, hvordan vores hjerne er indrettet?Det vil vores læser Anders Hollen Nielsen gerne vide. Han spørger, om der mon er neurologiske ligheder mellem ham og andre, der også kan lide minimalistisk musik? Og om vi har en slags medfødt musiksmag?For at svare på det, har vi fået hjælp af hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust, som både er lektor ved Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet og professor ved Det Jyske MusikkonservatoriumPersonlighed og karaktertrækPeter Vuust forklarer, at der ikke findes noget endegyldigt svar på, om vores hjerne er forprogrammeret til at foretrække en særlig slags musik.Não há um cérebro digitalização experimentos que podem colocar o gosto musical um lugar especial no cérebro, ou como fora de seu cérebro atividade pode prever se você curte rock ópera ou ruído."Mas o que podemos dizer é que parece haver alguma correlação entre a personalidade e gosto musical," diz Peter Vuust.Ele mesmo ajudou a fazer uma tentativa, que mostrou que há uma diferença entre as pessoas que optam por tocar música rítmica na Academia de música e aqueles que jogam a música clássica. Uma diferença que possa surgir a partir de diferenças no dopaminsystem do cérebro.Temperamento rítmico ou clássico?Peter Vuust e dos colegas de estudo mostrou que os músicos rítmicos tinham uma personalidade muito mais sensação em busca do que seus companheiros de estudo clássico.» Os músicos rítmicos buscando maiores experiências que são novos e complexos, e que dá um chute, Considerando que o estudo clássico de academia é mais atraído por algo onde você tem que sentar-se e praticar por muito tempo, ' diz Peter Vuust.Estudos anteriores têm apontado que sensações busca é um traço de caráter que é freqüentemente associada com baixos níveis de dopamina no cérebro. Portanto, normalmente para estimular as amostras de examinadores de sensações seu dopaminsystem mais do que outros, nomeadamente pela busca de novas e excitantes chute.FatosPedir o clássico de ciênciaCada semana faz assim, republicar Videnskab.dk tem um dos melhores artigos pedir ciência do arquivo. Este artigo é um genpublicering. O artigo foi trazido 3. De janeiro de 2011.E parece tão fora que dopaminniveauet também podem ter um impacto sobre se prefere música rítmica ou clássica.Quanto mais você ouvir...Mas apesar de personalidade e condições inata do cérebro podem desempenhar um papel, como assinala Peter Vuust, que nossas preferências musicais dependem muito da música que são apresentados e expostos.» Nosso gosto depende muito se nós viemos da Dinamarca ou do Iêmen. Podemos gostar melhor que nós crescemos com, e os testes mostram que quanto mais vezes que ouvimos uma peça musical, melhor nós gostamos, "ele disse.E há uma explicação razoável. Nosso cérebro gostaria de motivar-na antecipar a evolução e reconhecer padrões, portanto que teremos uma recompensa, quando estamos fazendo previsão correta. Isso também se aplica a música: em termos gerais, pode-se dizer que quanto melhor estamos prevendo padrões na música, quanto mais nós serão recompensados pelo nosso cérebro.Isto significa que quando ouvimos a um tipo especial de música, então nosso cérebro pode prever o padrão e em seguida, acionou um punhado de recompensa então, e nós seremos felizes e satisfeitos.Biologia desempenha um papel de apoioHá tantas coisas que estão ajudando a moldar o nosso gosto musical. Primeiros anos de vida e exposição, formação cultural e nossa identidade social e relações têm como forte um efeito, que dificilmente se pode dizer que temos um gosto inato em música, de acordo com Peter Vuust."Seria muito forte para dizer. Por exemplo, se você está pensando na música árabe-quando a ouço, eu não entendo nada. É necessário ter aprendido culturalmente. Mas temos bastante algo inato que pode levar a um em uma determinada direção, "ele disse.Exatamente quanto e o que há é congênita, não há ainda alguém que sabe. Mas é uma área que muitos pesquisadores estão interessados no momento.Ainda não é para determinar se o cérebro de Anders é especialmente trabalhado para ser estimulada pela música minimalista. Mas é provável que quanto mais ele ouve um tipo particular de música, mais vai fazê-lo feliz.Agradecemos pela pergunta e espero que ele também vai ficar contente com a t-shirt, enviamos.Você pode encontrar mais respostas no Ask a ciência ou até mesmo enviar uma pergunta para sv@videnskab.dk.
sendo traduzido, aguarde..
